• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til primær sidebar
  • Gå direkte til footer

  • Forside
  • Regnskab
  • Administration
  • Rådgivning
  • Kontakt
Du er her: Forside / Arkiv for Nyheder

Nyheder

8. marts 2018 by Lars Larsen

Personalegoder

Fri telefon
Hel eller delvist arbejdsgiverbetalt telefon er skattepligtigt for medarbejder. Beskatning af fri telefon forudsætter at medarbejderen har privat rådighed over den arbejdsgiverbetalte telefon. Det skattepligtigt beløb er 2.800 kr. årligt. Egenbetaling nedsætter ikke det skattepligtige beløb.

Eksempel
Arbejdsgiveren dækker 500 kr. i kvartalet til samtaler og medarbejderen skal derefter selv betale for overskydende forbrug. Så er det skattepligtige beløb stadig 2.800 kr.
For ægtefæller, der begge beskattes af fri telefon, gives et afslag på 25 %, såfremt at det samlede skattepligtige beløb er mindst 3.700 kr. (2018). Det betyder at det årlige skattepligtige beløb for hver ægtefælle så er 2.100 kr. (2018)
Fri telefon inkluderer apparatets anskaffelse, oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter og sædvanlige telefonydelser, såsom telefonsvarer og omstilling.

Internet/Bredbånd
Arbejdsgiverbetalt internet- / bredbåndforbindelse, hvis medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Samtidig skal medarbejderen have adgang til stort set samme funktioner som på arbejdspladsen for at kunne opnå skattefriheden. Har medarbejderen ikke adgang til de samme funktioner som på arbejdspladsen, sker beskatning som fri telefon med et skattepligtigt beløb 2.800 kr. (2018). Hvis der tidligere er stillet fri telefon til rådighed, udgør det samlede skattepligtige beløb 2.800 (2018) årligt.

Tv-kanaler
Betaler arbejdsgiveren for medarbejderens medielicens og abonnementer til betalingskanaler mv., er dette skattepligtigt for medarbejderen. Eftersom at der er tale om dækning af en privat udgift. Det skattepligtige beløb som medarbejderen beskattes af, er den faktiske udgift som arbejdergiveren har.

Arbejdsgiverbetalte skærmbriller
Anvender du en stor del af arbejdsdagen foran en skærm kan din arbejdsgiver betale for skærmbriller. Skærmbrillerne er et skattefrit personalegode såfremt at brillerne ikke benyttes privat. Benyttes skærmbrillerne privat er brillerne skattepligtigt i forhold til reglen om arbejdsrelaterede personalegoder, hvis den samlede værdi overstiger 6.100 kr. (2018) pr. år. Du har som arbejdsgiver skatte og momsfradrag for udgiften til brillerne.

Gaver og julegaver
Gaver fra arbejdsgiveren er som udgangspunkt skattepligtigt løn. Modtager lønmodtageren samlede påskønnelser og gaver for under 1.100 kr. (2018) pr. år er det dog skattefrit (bagatelgrænsen).
Lejlighedsgaver (tingsgaver), som gives i anledning af fødselsdag, bryllup, sølvbryllup og lignende traditioner, er ikke skattepligtigt. Skattefriheden opnås så længe gavens værdi anses for at være almindeligt til den pågældende anledning.
Julegaver i form af tingsgaver er skattefrie, hvis arbejdsgiverens indkøbspris inkl. moms ikke overstiger 800 kr. Dog tæller julegaven med i bagatelgrænsen på 1.100 kr.

Eksempel
En medarbejder modtager en julegave til en værdi af 800 kr. Samtidig har medarbejderen også modtaget en anden gave i løbet af året til 700 kr. Så er bagatelgrænsen på 1.100 kr. overskredet.
Gives julegaven som gavekort eller udbetales som kontanter, så er gaven skattepligtigt. Et gavekort, som gives som julegave, kan dog godt være skattefrit såfremt at beløbet ikke overstiger 800 kr. og at gavekortets anvendelse er begrænset. Bl.a. gælder det at gavekortet ikke kan ombyttes til kontanter eller konverteres til en anden ydelse.

I praksis har Skatterådet vurderet 3 typer af gavekort, som sidestilles med en tingsgave.

1. Et gavekort, hvor arbejdsgiveren på forhånd har udvalgt 25 forskellige gaver, som medarbejderen kan vælge mellem.
2. Et gavekort til en bestemt restaurant, hvor medarbejderen kan vælge mellem 3 retter.
3. Et gavebevis til en hotelovernatning, hvor medarbejderen kan vælge mellem ca. 50 hoteller.

Sport og motion
Sportsfaciliterer, som f.eks. motionslokaler, bordtennis, billard og mv, stillet til rådighed på arbejdspladsen af arbejdsgiveren er et skattefrit personalegode for medarbejderne. Samtidig opnår arbejdsgiverens fradrag for sportsfaciliteterne.
Betaler arbejdsgiveren udgifterne til medarbejderens fitness-kort, der er beliggende uden for arbejdspladsen, er der tale om skattepligtigt personalegode.
Hvis personalet deltager i firmabetalte arrangementer som f.eks. DHL-stafetten og andre lignende motionsløb, er arrangementet skattefri personalepleje. Så medarbejderne bliver ikke beskattet af arrangementet.

Hjemmearbejdsplads
Stilles kontorinventar (skrivebord, stol, lampe m.v.) til rådighed til en hjemmearbejdsplads af arbejdsgiveren, er der tale om et skattefrit personalegode, såfremt inventaret fremtoning- og indretningsmæssig ikke afviger fra arbejdspladsen.

 

Skrevet i: Nyheder

1. februar 2018 by Lars Larsen

Velkommen til vores nye hjemmeside

Så er vores hjemmeside online!

Vi glæder os meget til at holde jer opdateret med det nyeste viden og praksis.

Vi vil komme med gode råd, både til private og erhvervsdrivende på siden, som er lidt mere uddybende end de oplysninger du finder på vores socialemedier.

Facebook: www.facebook.com/logjaps  – Linkedin: www.linkedin.com/company/loj

Så husk at kom forbi vores hjemmeside løbende, da du potentielt kan spare nogle penge herved.

 

 

Skrevet i: Nyheder

31. januar 2018 by Lars Larsen

Årsopgørelse 2017

Den 12. marts vil det være muligt for private borgere, at se deres årsopgørelse på skat.dk. Vi anbefaler, at man kontrollerer ens årsopgørelse grundigt specielt omkring kørsel, aktier og renter.

Kørsel er tit sat med en standard på 216 arbejdsdage og vi oplever flere, som enten har flere eller mindre arbejdsdage.

Aktier skal man tjekke op på om de korrekte købssummer og salgssummer er registeret.

Renter er tit korrekt, men der opstår problemer med lån med flere end 2 ejere.

Er du i tvivl, så kontakt din revisor omkring årsopgørelsen.

Samtidig åbner skat op for erhvervsdrivende kan indberette deres årsresultat. Der er meget aktivitet omkring frigivelsen af årsopgørelsen og der kan godt være lidt ventetid på at få ens resultat.

Det er vigtigt, at du har din revisor med i processen, da der er mange steder man kan begå fodfejl når indberetning skal laves og optimeres i forhold til gældende skattelovgivning.

Læs mere på www.skat.dk 

Skrevet i: Nyheder

31. januar 2018 by Lars Larsen

Nyt forskudsskema for 2018

Vi håber alle er kommet godt ind i 2018. Et nyt år betyder også, at der er kommet nyt forskudsskema for 2018. Det er vigtigt, at du kontrollerer dit forskudsskema for evt. fejl og mangler, samt bede jeres ansatte gøre det samme. På den måde slipper du for en træls start på 2018 med en forkert lønseddel.

Kontakt Larsen & Jakobsen ApS såfremt du er i tvivl eller gå ind på http://www.skat.dk/skat.aspx?oid=2234502&ik_navn=transport

 

Skrevet i: Nyheder

Primær Sidebar

Footer

Find os

Adresse:
Larsen & Jakobsen ApS
Vesterbrotorv 10, 1 sal
8000 Aarhus C
Cvr.nr.: 31 76 63 62

Åbningstider:
Mandag – torsdag: 8:00–16:00
Fredag: 8:00–15:00
Lørdag – søndag: lukket

Kontakt os

Telefon:
Hovednummer: 25 30 19 19
Direkte Lars: 26 17 79 58
Direkte Trine: 28 92 33 83

Mail:
Kontakt mail: kontakt@loj.dk
Lars mail: lars@loj.dk
Trine mail: trine@loj.dk

Socialemedier:
Facebook: www.facebook.com/logjaps
Linkedin: www.linkedin.com/company/loj

 

Nyheder

  • marts 2018
  • februar 2018
  • januar 2018

Copyright © 2023 · Executive Pro on Genesis Framework · WordPress · Log ind